Strømpebukser - det største udvalg i Danmark

Strømpebukser fra tynd nylon til varm uld

Lavt denier giver næsten usynlige ben, højere denier giver dækkende og varme — det ene tal styrer hele valget. Elastan afgør til gengæld, om de bliver siddende oppe hele dagen.

256

strømpebukser

danske webshops

252

på tilbud nu

Guide: Sådan vælger du de rigtige strømpebukser

Strømpebukser: det du skal vide, før du lægger et par i kurven

Strømpebukser ser ud som en simpel vare, men to par, der ligner hinanden på et billede, kan opføre sig vidt forskelligt på kroppen. Det ene sidder pænt hele dagen, det andet skrider ned over hoften ved frokosttid og har en løbemaske inden aftensmaden.

Forskellen ligger i tre ting: hvor tykt garnet er, hvordan strikken er lavet, og om størrelsen passer. Ingen af delene fremgår af et produktbillede — men de fremgår af varedeklarationen, hvis man ved, hvad man skal kigge efter.

Denier — tallet, der afgør, hvor tykke strømpebukserne er

Det vigtigste tal på pakken er denier, ofte forkortet den. Denier er et mål for garnets finhed: vægten i gram af 9.000 meter tråd. Jo højere tal, jo tykkere garn, og jo mere dækkende og varme bliver strømpebukserne.

Groft sagt er de tyndeste, næsten usynlige strømpebukser i den lave ende af skalaen. I mellemområdet bliver de halvdækkende, hvor huden anes. Derfra og opefter bliver de helt dækkende og opfører sig mere som leggings end som nylonstrømper.

Deniertallet siger noget om tykkelsen, men det er ikke en holdbarhedsgaranti. To par med samme denier kan holde meget forskelligt, alt efter garnkvalitet og strik. Brug tallet til at vælge udseende og varme — ikke til at forudsige levetid.

De tynde, transparente er praktisk talt vægtløse, men skrøbelige, og de varmer stort set ikke. De halvdækkende er den mest anvendelige type i hverdagen: de tåler mere og kan bruges det meste af året. Vær samtidig opmærksom på, at tynde strømpebukser bliver lysere, når de strækkes — et par, der ser mørkt ud i pakken, kan blive tydeligt lysere over låret eller knæet.

Materialer: polyamid, elastan, uld og bomuld

Klassiske strømpebukser er lavet af polyamid, også kendt som nylon, blandet med en andel elastan — Lycra er et velkendt varemærke for netop den type fiber. Polyamiden giver glathed og styrke, elastanen giver strækket og evnen til at springe tilbage i facon.

Elastanandelen er værd at kigge efter: er der meget lidt, strækker strømpebukserne sig ud i løbet af dagen og bliver posede ved knæ og ankler. Det er ofte forskellen mellem et par, der skal hives op hele tiden, og et par, der bare sidder.

Derudover findes strømpebukser i uld, bomuld og viskose. Bomuld føles blødt mod huden og bruges ofte i børnestrømpebukser og i kilen. Mikrofiber er ikke et selvstændigt materiale, men en betegnelse for meget fine fibre, der giver en blødere, mere mat overflade.

Uldstrømpebukser og termostrømpebukser til vinteren

Når temperaturen falder, dur de tynde ikke. Her er der reelt to veje: uldstrømpebukser eller termostrømpebukser med fleeceagtig inderside.

Uld — særligt merinould — isolerer godt og kan bæres længe uden at lugte, men den kan klø for følsom hud og er sjældent lige så glat under et par bukser. Termostrømpebukser med børstet inderside er typisk syntetiske og føles varme med det samme, men de ånder mindre end uld, og det mærkes, når man kommer ind i et varmt lokale. Skal de bæres under bukser, betyder overfladen i øvrigt mere end tykkelsen: en glat yderside glider, en ru bremser.

Støttestrømpebukser og kompression — hvad du bør vide

Her er det vigtigt at skelne mellem to ting, der ofte forveksles. Almindelige støttestrømpebukser er strikket, så de sidder strammere om benet — det er en komfort- og faconting, som mange sætter pris på ved stående arbejde eller lange rejser.

Egentlige medicinske kompressionsstrømper er noget andet. De giver et defineret tryk, der aftager op ad benet, de inddeles i kompressionsklasser, og de udleveres og tilpasses efter en vurdering og en opmåling.

Har du hævede ben, åreknuder, gener under en graviditet eller andre symptomer, du overvejer kompression til, så tag det med din læge eller en bandagist. Det er dem, der kan vurdere, om kompression er relevant for dig, og i givet fald hvilken. Køb ikke medicinsk kompression efter gætværk, og lad ikke et par almindelige støttestrømpebukser erstatte en vurdering.

Strømpebukser til graviditet

Strømpebukser til gravide adskiller sig ved linningen. I stedet for en fast elastik i taljen har de en høj, blød panel eller en linning, der kan sidde over eller under maven og følge med, efterhånden som den vokser.

Almindelige strømpebukser ruller sig ned eller strammer hen over maven, og det er grunden til, at mange skifter til en gravidmodel frem for bare at gå en størrelse op — en størrelse op løser ikke problemet, for resten af strømpebuksen bliver bare for stor. Overvejer du støtte- eller kompressionsstrømper på grund af tunge eller hævede ben i graviditeten, så tal med din jordemoder eller læge først. Det er en almindelig gene, men rådgivningen hører hjemme hos en fagperson, ikke i en produktbeskrivelse.

Strømpebukser til børn

Børnestrømpebukser er en anden vare end voksnes. Her er slidstyrke og komfort det hele, og æstetikken kommer i anden række. Kig efter en høj bomuldsandel mod huden, forstærkninger ved knæ, hæl og tå — det er de tre steder, de går i stykker — og en linning, der ikke strammer om maven.

Størrelser til børn angives typisk i højde i centimeter frem for S/M/L, og det er den bedste rettesnor. For lange strømpebukser skrider ned i skridtet og gør det svært at gå, mens for korte trækker ved taljen og hurtigt revner ved tæerne.

Sådan finder du den rigtige størrelse strømpebukser

Strømpebukser er en af de få varer, hvor størrelsen ikke primært handler om konfektionsstørrelse. De fleste producenter angiver størrelsen ud fra en kombination af højde og vægt, og de trykker et skema på bagsiden af pakken.

Højden er den, folk overser. To personer med samme vægt, men femten centimeters højdeforskel, skal ikke have samme strømpebukser: er benet strakt for langt, bliver farven lysere, skridtet trækkes ned, og materialet står under konstant spænding.

Er du i tvivl mellem to størrelser, er den større ofte det bedre valg — et par, der ikke er strakt til bristepunktet, holder længere og beholder farven bedre. Skemaerne varierer fra mærke til mærke, så tjek det hver gang.

Detaljerne, der afslører kvaliteten: kile, linning og tåsøm

Nogle få detaljer skiller de gode strømpebukser fra de billige. Kilen i skridtet — ofte i bomuld — giver bevægelsesfrihed og gør, at strømpebukserne ikke trækkes ned, hver gang du sætter dig. Er der ingen kile, mærkes det efter et par timer.

Linningen afgør, om de bliver, hvor de skal. En bred, blød linning fordeler trykket og ruller sig mindre sammen end en smal elastik, der skærer.

Tåsømmen er den tredje. En flad søm i tåen mærkes næsten ikke i en sko — en tyk, klodset søm ligger som en vulst under tæerne hele dagen. Forstærket tå og hæl er en fordel i tykkere strømpebukser, men en ulempe i tynde, hvis du går i åbne sko, hvor forstærkningen ses tydeligt.

Farvevalg og hudtone

Sort er det mest tilgivende — sorte strømpebukser skjuler både trådfejl og en tone, der ikke rammer plet. Med hudfarvede er der ingen steder at gemme sig: rammer tonen ved siden af din egen hud, ses det tydeligt ved ankel og knæ.

Hudfarve er ikke én farve, og mange mærker bruger navne som nude, sun eller teint, uden at navnene betyder det samme fra mærke til mærke. Har du fundet en tone, der passer, er det klogt at holde fast i den — og huske både mærke og farvenavn. Mønstrede strømpebukser som ribbede og netstrømpebukser følger de samme regler for pasform, men mønstret skjuler mere slid, og de er typisk strikket tættere og dermed mere holdbare end en tynd transparent.

Løbemasker: hvorfor de opstår, og hvordan du undgår dem

En løbemaske opstår, når en enkelt maske brister, og strikken derefter trevler op i en lige linje. Det er strikkens natur — det er ikke nødvendigvis et tegn på en fabrikationsfejl.

De fleste løbemasker starter ved en skarp kant: en negl, en ring, en ru hæl, en ujævn kant i en sko. Derfor sker forebyggelsen i høj grad, før strømpebukserne er på: fil neglene, tag ringe af, og saml strømpebuksen sammen som en harmonika, så du ruller den op ad benet i stedet for at hive i den. Tørre hæle er en overraskende hyppig synder — et lag fugtighedscreme, der er trukket helt ind, hjælper mere end de fleste tror.

Bemærk også, at for små strømpebukser er langt mere udsatte, fordi materialet allerede er strakt til grænsen. Et lille hul kan i mange tilfælde stoppes med en dråbe gennemsigtig neglelak på hver ende, før det når at løbe videre.

Vask og vedligeholdelse af strømpebukser

Strømpebukser tåler mindre i vaskemaskinen end de fleste andre ting i kurven. Elastanen er den følsomme del: den bryder ned af varme og af mekanisk slid, og en udbrændt elastan er grunden til, at et gammelt par ikke længere strammer.

Håndvask i lunkent vand er skånsomst. Skal de i maskinen, så brug en vaskepose og vask ved lav temperatur på skåneprogram. Mange producenter fraråder skyllemiddel til elastanholdige tekstiler, så tjek plejemærket. Tørretumbleren er den sikreste vej til at ødelægge et par. Hæng dem i stedet til tørre, og vrid dem ikke — tryk vandet ud, og lad dem dryppe af.

Certificering og genanvendte materialer

Er du opmærksom på kemi i tekstiler tæt på huden, er OEKO-TEX Standard 100 den mærkning, du oftest møder. Den betyder, at tekstilet er testet for en række sundhedsskadelige stoffer, men siger ikke noget om holdbarhed eller fremstilling.

På materialesiden findes efterhånden en del strømpebukser af genanvendt polyamid. De opfører sig i praksis som almindelig polyamid, så du går ikke på kompromis med pasformen ved at vælge dem. Vær bare opmærksom på, at ord som bæredygtig og miljøvenlig ikke er beskyttede betegnelser — en konkret certificering eller en oplyst materialesammensætning siger mere end et grønt banner.

Prisniveauer på strømpebukser

De billigste strømpebukser sælges gerne i multipak og er tænkt som en forbrugsvare: lav elastanandel, minimal kile og en simpel tåsøm. Til lejlighedsvis brug er de fint givet ud.

Mellemklassen er, hvor komforten kommer: ordentlig elastanandel, bomuldskile, en linning der bliver liggende og en flad tåsøm. Skal du gå med strømpebukser jævnligt, er det her, forskellen mærkes fra morgen til fyraften.

I den dyre ende betaler du for garnkvalitet, finere strik og konsistens — at par nummer ti passer som par nummer et. Bemærk dog, at pris og denier er to forskellige ting: dyre strømpebukser er ikke automatisk stærkere, og de tyndeste er skrøbelige, uanset hvad de koster.

Ofte stillede spørgsmål om strømpebukser

Hvad betyder tallet på pakken?

Det er denier — garnets finhed. Lavt tal betyder tynde og transparente strømpebukser, højt tal betyder tykke og dækkende. Det siger noget om udseende og varme, ikke om styrke.

Hjælper det at lægge nye strømpebukser i fryseren?

Det er et sejlivet husråd, men der er ikke noget, der understøtter, at det gør nogen forskel. Vil du forlænge levetiden, er den rigtige størrelse, skånsom påtagning og skånsom vask det, der virker.

Hvorfor bliver mine strømpebukser posede ved knæene?

Det er typisk et tegn på for lav elastanandel eller på udbrændt elastik efter mange vaske. Det kan også skyldes, at størrelsen er for stor, så materialet ikke har spænd nok til at trække sig tilbage.